Har du og din familie besluttet jer for at klatre i sommerferien, så findes der mange fantastiske muligheder her i Danmark. Man kan klatre både indendørs og udendørs, så I er ikke afhængige af, at solen nødvendigvis skal skinne for at kunne klatre. Det danske sommervejr er kendt for at være ustadigt, men I kan sagtens planlægge jeres klatreture allerede nu. Afstem jeres forventninger og find ud af, hvor meget tid I har lyst til at bruge på klatring i ferien.
Klatrevægge mange steder
Rundt omkring i Danmark findes der klatrevægge, som man kan benytte til klatring. Det kræver ikke den store erfaring at gå i gang. I skal blot have noget behageligt tøj på og et par stramtsiddende sko, som I står godt fast med. Dertil kommer talkum til hænderne, og så ligger der en stor tyk madras for foden af klatrevæggen, hvis I skulle være så uheldige at falde ned. I kan købe klatretøj, sko og andet relevant udstyr i sportsbutikker. Du skal dog helst ikke lide af højdeskræk, når du klatrer, og det gælder også, hvis du fx vil prøve Tree Top Adventure, hvor man svæver rundt mellem trætoppe.
Koncentration og energi
Klatring er fysisk krævende, og det kræver en stor koncentration, når man skal sætte fødder og hænder de rigtige steder for at kunne klatre op ad klatrevæggen. Man bruger sig selv fysisk og kommer til at svede, men til gengæld får man også energi og gode oplevelser. Klatring kan dyrkes både af børn og voksne, så det kan være en fælles aktivitet, I laver på jeres ferie. Klatring i ferien kan måske på sigt udvikle sig til noget, som I gerne vil dyrke som en sport. Så kan I melde jer ind i en klatreklub og klatre regelmæssigt. Jo dygtigere, I bliver, får I måske også lyst til at klatre udendørs på rigtige klippevægge, og dem findes der mange af i udlandet, men så kan I jo gøre det til et feriemål på et tidspunkt.