Kniber det for dig og dine kolleger at få tid til at dyrke jeres hobbies? Vil du for eksempel gerne klatre i din fritid, men har svært ved at finde tiden til det? Så er du ikke alene, for som tiden er, bruger vi megen tid på vort arbejde, og mange har svært ved at finde den rette balance mellem arbejdet og livet uden for arbejdspladsen – den såkaldte work life balance er en svær sag at danse med, men erfaringer viser, at den er vigtig for et godt liv.
RPA kan effektivisere jeres arbejde
En af de ting, I kan gøre for at få en bedre work life balance og dermed skabe tid til fritidsaktiviteter som klatring og bouldering, er at indføre redskaber på jobbet, der fjerner rutinemæssigt arbejde og giver mere luft til at fokusere på de opgaver, der kræver udvikling. Et sådant redskab er automatisering af processer med RPA, som er en it-baseret robotteknologi.
RPA er en forkortelse, som så meget andet i it-verdenen, nemlig for Robotic Process Automation, og RPA anvendes for eksempel, hvor der er brug for at få fundet og behandlet en lang række data ved hjælp af ensartede arbejdsprocesser. Tidligere sad der mennesker og gjorde disse ting, men i dag kan man ved hjælp af RPS få computerne til at gøre arbejdet for sig og dermed rationalisere en lang række arbejdsprocesser.
RPA skaber effektivitet, og den tid, I sparer, kan I omsætte i mere fritid. Det betyder, at du kan dyrke din interesse for klatring på en helt ny måde.
Klatring er populært
Klatring er blevet en populær hobby og sport for mange. Dansk Klatreforbund melder om stadig flere nye medlemmer, og der klatres i mange sammenhænge. Mange nye klatrere melder sig ind i en af landets mange klatreklubber, og vi klatrer både indenfor og udenfor. Så når du har fået skabt dig mere fritid gennem processer som RPA på dit arbejde, er du ikke alene, når du tager klatreskoene på og går i gang med din hobby.
Klatring er blandt andet blevet populært, fordi det er en sport, der styrker hele kroppen og også har en mentalt dimension. Når man klatrer, bruger man arme og ben og styrker sine muskler på en meget positiv måde. men man skal også bruge sin hjerne for at være en god klatrer. Man skal kunne koordinere sine bevægelser, og klatrer man sammen med andre, skal man kunne samarbejde og indgå i en helhed, så det samlede hold af klatrere når målet.
For mange vil det være en fordel at starte med at klatre indenfor og for eksempel øve sig på en af de mange klatrevægge, der er bygget de senere år. Her klatrer man under opsyn og under iagttagelse af alle mulige sikkerhedsforanstaltninger, så man ikke løber nogen risiko. Er du mere trænet, kan du klatre udenfor og måske endda tage til udlandet for at klatre i den mere vilde bjergnatur, som findes uden for Danmarks grænser.