Forén det individuelle med kammeratskabet

Klatring er en sport, som både taler til individualisten og til den, der søger andres selskab. Det er nemlig en sport, som du kan dyrke alene – men som du samtidig kan træne mere eller mindre formelt sammen med dine venner, eller på organiserede hold.

Det er også en meget tolerant sport, hvor ingen ser ned på andre, fordi de ikke kan det samme, som de selv kan. Når vi besøger en hal med en klatrevæg en weekenddag, så klatrer både unge og gamle, tykke og tynde og alle mulige midt imellem på samme tid, og alle støtter op omkring hinanden. På den måde er klatring en sport, der forener individualitet med kammeratskab og fællesskab, og dermed er klatring en unik sport blandt så mange andre sportsgrene, der enten er ren individualisme eller et totalt fællesskab på et hold.

Bær dine kammerater oppe

I klatring handler det om at kunne de rette greb og teknikker, der bringer dig sikkert opad. Når du har dyrket klatring et stykke tid, vil du også sande, at det er en sport, hvor det i virkeligheden handler om at holde hinanden oppe – ikke mindst ved rebklatring, hvor i arbejder to og to og sammen skal sikre jeres færd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *