Alpint – er det dig?

Drømmer du om at klatre alpint? Det er for mange nok den ultimative klatredisciplin, men det er ikke den første variant af klatresporten, som man kaster sig over. Man skal være øvet inden for alt det basale – det vil sige, at man skal kende alle kneb fra isklatring og traditionel klatring, og dertil er det en god idé at tage på klatrekurser i alpinklatring, inden man kaster sig ud i den disciplin.

Men hvorfor har alpin klatring denne særlige nimbus omkring sig? Ja, det skyldes nok, at det var i Alperne, at de første bjergbestigere først kastede sig ud i klatresporten, og derfor har det for mange stået som en drøm også at komme til at klatre her. Dertil kommer, at man med alpinklatring får brugt hele spektret af remedier og teknikker, som klatresporten har udviklet.

Til tinderne i ét hug

Alpinklatring er også kendetegnet ved, at man fremfører sit angreb på tinderne i ét hug. Det er op og ned i et enkelt fremstød, idet man for eksempel rykker ud fra en mere eller mindre primitiv

lejrplads og tager turen til toppen og tilbage igen derfra.

Ikke uden risiko

Når vi taler om, at man skal kunne beherske teknikkerne fra isklatring og traditionel klatring, inden man begiver sig ud på alpin klatring, så handler det om, at man klatrer i et meget varierende miljø, der skifter mellem mere eller mindre stejle klipper, overhæng og isdækkede flader. Man skal altså vide, hvad man gør i de forskellige omgivelser, sådan at man kan gebærde sig sikkert.

Overvej et kursus

Det vil for de fleste være en rigtig god idé at tage et kursus i alpin klatring, inden de begiver sig afsted på en ekspedition. Hvis det skal være inden for overkommelig distance, så tilbydes der kurser i blandt andet Norge, men naturligvis også sydpå i Alperne. I Norge arrangeres kurserne både af den norske turistforening og af en række private kursusudbydere. I Alperne er det især private kurser, der er mulighed for at deltage i.

Ikke bare klatring i Alperne

Alpin klatring er jo en teknik og ikke en geografisk bundet disciplin, så derfor er der naturligvis gode muligheder verden rundt for at klatre alpint. Hvis man vil til Alperne, anbefaler man gerne Zermatt i Schweiz eller Chamonix i Frankrig. Vil man nordpå, er Jotunheimen i Norge et meget søgt sted. Længere væk klatrer bjergbestigerne alpint i Andesbjergene i Sydamerika og i Rocky Mountains, der strækker sig mellem Canada og USA, og endelig er Himalaya, ikke mindst med det berømte Mount Everest, et meget søgt sted for alpin klatring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *