Klatring er blevet en stadigt mere populær sport. Omkring århundredskiftet og i starten af 1900-tallet var klatring forbeholdt de rige og arbejdsfri – især fra den engelske overklasse. De havde råd til at rejse Europa tyndt, og en del endte i Schweiz, hvor de for nogles vedkommende begyndte at klatre i bjergene. At bestige Matterhorn var i mange år en ambition for klatrerne.
Klatring i tidligere tider
Klatring er dog slet ikke noget moderne fænomen. Men inden det blev en fritidsfornøjelse, var klatring snarere en nødvendighed. Man klatrede for at skaffe frugter, fugleæg, fugleunger på reden eller for at skaffe sig materialer, som måske kun var tilgængelige i afsides egne og på besværlige klippesider.
I dag har vi stadig reminiscenser af denne form for klatring, når vi ser færinger eller islændinge kravle ned over stejle klippesider for at hente fugle og fugleunger. Her har klatring ikke noget med sport eller fritid at gøre, men er en videreførelse af en gammel tradition, hvor klatring handlede om livets opretholdelse.
Den første rapporterede klatretur
De første beretninger om klatring stammer fra 1492. Dengang besteg Antoine de Ville bjerget Mont Aiguille i Frankrig. Antoine de Ville leverede fra 1450 til 1504 og var kaptajn i Karl den 8.’s hær, og hans bestigning af dette bjerg blev brugt som en strategisk positionering fra kongens side. Mont Aiguille ligger i Alperne og er karakteriseret ved en meget markant top, som rager lige op i luften. Det har været strategisk vigtigt for kongen at vise, at her havde han magten, og det faldt så i den franske kaptajns lov at blive symbolet på dette.
Millioner af klatrere
I dag dyrker op mod 25 mio. mennesker klatring – enten som hobby og sportsgren eller som professionel sport. Klatring er i dag en olympisk disciplin og organiseret i den verdensomspændende organisation International Federation of Sport Climbing (IFSC). Det er dog ikke alle, som klatrer ude i naturen – langt de fleste klatrere klatrer på klatrevægge indendørs eller udendørs, og for begyndere er dette en rigtig god måde at starte op på, og så kan man give sig selv stadig større udfordringer henad vejen.
Forskellige discipliner
Der er i dag flere forskellige klatrediscipliner, som varierer i sværhedsgrad. De fleste begynder med at dyrke den disciplin, der kaldes bouldering. Denne form for klatring foregår på klatrevægge, som kan designes til at have forskellige sværhedsgrader, og det er en god disciplin for nybagte klatrere, fordi man ikke behøver det helt store udstyr, men kan nøjes med et par gode sko og lidt andet, og derudover kun en vis instruktion, inden man klatrer løs. Siden kan man så udbygge til nogle af de andre discipliner og måske endda ende med at blive en erfaren alpinklatrer.