God idé at starte med et kursus

Hvis du har fået lyst til at begynde på at dyrke klatresport, så er det en god idé at indlede klatrekarrieren med et kursus. Klatrekurser for begyndere handler ikke mindst om viden om sikkerhed, som er helt afgørende for, at klatring bliver til en sjov og nærværende sport, også for dig.

Derfor anbefaler vi altid, at nye klatrere tager et kursus, hvor de lærer de grundlæggende teknikker for, hvordan man bedst muligt opretholder en god sikkerhed under klatringen. De fleste begynder med den klatredisciplin, der hedder bouldering, og her handler sikkerheden ikke mindst om, at man lærer at falde, så man ikke skader kroppen. Sikkerhedsudstyret ved bouldering består af en sikkerhedsmadras ved indendørs klatring og en crash pad ved udendørs klatring.

Rebklatring

Skal man lære at klatre med reb, er sikkerheden selvsagt også vigtig. Her anbefaler eksempelvis Dansk Klatreforbund, at man tager det såkaldte toprebskursus, som også kaldes Begynderkursus 1. Her lærer man forskellige faldteknikker , og hvordan man sikrer sig med rebet – og det leder hen til det næste kursus i rækken, hvor det ikke mindst handler om at klatre sammen med andre og sikre sin makker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

cocktail